søndag den 29. december 2013

Jul i Spanien?

Inspiration til den kommende træning - Se tyske bmx talenter på træningslejr i Spanien - mange gode hop og flotte manual (balance på baghjulet)

Lørdag den 11. januar starter vi med indendørs træning i Harlev Hallen sammen med Feldborg.
Træning fra kl 12-15, pris 50, - pr kører.

Godt nytår!

lørdag den 14. december 2013

fredag den 13. december 2013

Sidste træning i 2013...

... er lørdag den 14. december fra kl. 10 - 12.

Vi starter op igen lørdag den 11. januar.

God jul til alle!

Nedenfor er der lidt BMX inspiration til de lange vinteraftener.

Morten Therkildsen viser tricks (Dansk OL deltager i London 2012)




Træningsøvelse til hurtige fødder




Sarah Walker forbereder OL i 2012 (sølvvinder)




Danny MacAskill's seneste film


Lions Club lotteriet er slut...

... TAK til alle der gav en hånd med ved salget!

Nu er det tid til den sidste afregning.

Der kan afregnes indtil den 15. december hos Sanne (Ure & Guld Centret, Strøget 15, Ikast, tlf. 2128 6180).
Ikke afregnede lodder vil blive betragtet som solgt.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

mandag den 2. december 2013

Ny gate på vej - arbejdsdag den 7. december...

Hej alle!
Bensink Gate (kørere medfølger ikke)

Så er den nye gate på vej, og vi straks-indkalder til en arbejdsdag (eller nogle timer) lørdag den 7. december fra kl. 09.00.

Der skal klargøres til ny gate, og ellers laves forefaldende arbejde på og omkring banen.

Bemærk: Der er stadig normal træning fra kl. 10 - 12.

KLIK her for at melde til/fra  (se tilmeldte)

Ses vi?!

/Ikast BMX Klub

lørdag den 9. november 2013

fredag den 8. november 2013

Nyt om generalforsamling og lørdagstræning...


Generalforsamling 2013

Den 28. oktober blev der holdt generalforsamling i klubben.

Generalforsamlingen vedtog at klubbens bestyrelse fremover skal bestå af 5 medlemmer og 2 suppleanter, og efter valget er det nu:
  • Jackie Jensen
  • Steen Siggaard
  • Sanne Grønbæk
  • Gitte Hagelskjær (kasserer pr. 1.1. 2014)
  • Marco Kalbematter
  • Rikke Byrgesen (suppleant)
  • Per Zacho (suppleant)

Generalforsamlingen besluttede også at der fra sæsonen 2014 indføres fælles frugt-og kaffe-ordning til DKK 200,- pr. husstand. Så sørger klubben for frugt og kaffe til træning.

Klik her for at læse hele referatet.

Lørdagstræning

Husk at træningen er i gang på lørdag fra kl. 10 - 12.





Yepee - ny gate på vej!

Vores nye Bensink gate er på vej - den bliver produceret i Holland, og vi håber på levering inden nytår.
Tidspunkt for montering afhænger af vejret - men I kan godt begynde at glæde jer!


lørdag den 12. oktober 2013

Hårdt arbejde til arbejdsdagen...

Med hjælp fra flittige hænder blev der lavet trails (jord-bane), lagt fliser og meget andet godt.

Tak for hjælpen til alle der var med :-)

fredag den 11. oktober 2013

Generalforsamling mandag den 28. oktober kl. 19...

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Ikast BMX Klub.

Generalforsamlingen afholdes mandag den 28. oktober kl. 19.00 i Ungdomsgården, Præstevænget, Ikast.



Vel mødt!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen



lørdag den 28. september 2013

fredag den 20. september 2013

Sidste nyt...

Arbejdsweekend

Så er vi klar til efterårets første arbejdsweekend, den 5. - 6. oktober.


Træningstider

På grund af tusmørket, så skifter vi træningstid fra og med tirsdag den 1. oktober.
Til og med den 24. oktober trænes der tirsdag og torsdag fra kl. 17 - 19.

Fra lørdag den 2. november er der træning om lørdagen fra kl. 10 - 12.


Generalforsamling mandag den 28. oktober

Klubbens ordinære generalforsamling afholdes mandag den 28. oktober kl. 19.
Sæt X allerede nu - og hold øje med indkaldelsen i oktober.

Registrering af medlemmer

Husk at alle medlemmer skal registreres "online" - både nye og gamle kørere
Klik her for at starte registreringen

søndag den 15. september 2013

Fantastisk weekend med DM i Ungdomsringen ...

Alle 16 Ikast kørere gjorde en kæmpe indsats ved stævnet i Holeby - og der kom metal hjem til skabet!



Se finaleresultaterne her.

Sydhavs BMX har lagt disse videoer ud: Lørdag (med bla. 1. heat, cruiser 20+), Søndag

Stævnet blev også fotograferet af Lolland Fotoklub - og her kan der snart bestilles billeder.

Se alle Ikast vinderne herunder:










tirsdag den 10. september 2013

Registrering af medlemmer...

Hej alle!
Mål: Inden vintersæsonen er alle registreret - gerne før :-)

Vi arbejder på at lette administrationen i klubben - og vil derfor gerne at alle medlemmer bliver registreret igen.
Samtidigt afskaffer vi papir-blanketten for indmelding i klubben - så nye medlemmer skal fremover registreres direkte her på siden.

På denne måde får vi opdateret adresser, telefonnumre etc. og det hjælper til at vi nemmere kan komme i kontakt med både kørere og forældre.

Klik her for at starte registreringen

Mange tak for jeres tid!

Med venlig hilsen
Ikast BMX Klub

Henrik Fjorback

onsdag den 4. september 2013

Ungdomsringen DM i Holeby - deltagerlisten klar...

Så kom den første deltagerliste for DM i Holeby.

Vi tager 16 kørere afsted fra Ikast, og der kommer ialt 153 kørere til stævnet

Klik her for at se deltagerlisten.

Vild BMX med Chris Christensen i Berlin...

Chris T. Christensen
Kilde: http://chrischristensen.dk
Det danske talent, Chris Christensen fra Bjerringbro BMX, har deltaget i et stort løb i Berlin - RED BULL R.Evolution 2013 - et vanvittigt og inspirerende løb der køres med op til 70 km/t og med hop på op til 16 meter...

Læs artikel og se backstage video med Chris Christensen

Se hele konkurrencen her (2t 53min)

... og så skal der trænes!
Simone T. Christensen (storesøster til Chris)
Fra 1. Midtjysk Cup i Ikast, april 2013

"Man bør lære at se sig for"...

Heinrich Rune
Byrådsmedlem for konservative i Ikast-Brande
For nyligt var byrådsmedlem  Heinrich Rune på visit til en træningsaften - og det er der kommet et fantastisk læserbrev ud af.

Læs om Heinrich Runes oplevelser her.


tirsdag den 27. august 2013

DM under Ungdomsringen, 13. - 15. september...

Jonas og Mikkel skal med!
Hej alle UR kørere!

Så fik vi listen med kvalificerede kørere til DM i Holeby.
Se listen her (farvemarkeringen viser kvalificerede kørere).

Alle der har kørt mindst 2 UR kvalifikationsløb er med - og de fleste er med, selvom man kun har deltaget i ét løb.

Bemærk: Fristen for tilmelding er fredag den 30. august!

Klik her for at se invitationen fra Sydhavs BMX

Klik her for at se tilmeldte kørere

Klik her for at TILMELDE dig (hvis du ikke er på listen... og du er kvalificeret)

Klik her for OVERNATNING og MAD bestilling (se de andres bestillinger)

Betaling for overnatning og mad sker ved kontooverførsel til klubbens konto: 7604 1308974  (se priser ved tilmelding af overnatning og mad)

Skal du med?

Vi glæder os til en god tur!

Ikast BMX Klub
Henrik Fjorback




søndag den 25. august 2013

JM Ungdomsringen - præmieoverrækkelse...

Umiddelbart efter 3. kval, blev der kørt JM under Ungdomsringen. 

I hver aldersklasse blev alle 1. pladser præmieret.



lørdag den 24. august 2013

LIVE - 3. kval. Ungdomsringen

Søndag den 25. august køres 3. og sidste kvalifikation under Ungdomsringen.
 Løbet køres i Ikast på Præstevænget, 7430 Ikast.

Dagens program

Kl. 11.00:  Mødetid
Kl. 11.00 - 12.00:  Fri træning incl. cykeltjek
Ca kl. 13.00:  1. heat
Ca kl. 16.00: Løbet er slut.

Stafet koster kr. 100,- pr. hold


tirsdag den 20. august 2013

Suverænt Svedigt Sponsorløb...

Tirsdagens sponsorløb slog alle rekorder takket været super hurtige kørere og mange sponsorer.
I alt blev der kørt ca. 50.000 kr. ind til klubben - penge der skal bruges til blandt andet klubhuset og ny gate.

Tak til alle kørerene, forældrene, tilskuerne og selvfølgelig en kæmpe tak til sponsorerne!

Indbetaling af sponsorater kan ske direkte til klubbens konto: 7604 - 1308974. Husk kørers navn i "besked til modtager". 
Kvittering for indbetalingen udstedes af kasserer Lene Siggaard.

Se flere billederne her

Fuldstændig fantastisk!
Simon, Magnus og Mikkel hentede de største beløb!
Alle 3 fik de mere end 6.500 kr. til klubben. 

Flest kørte omgange: Casper (51), Thomas (50) og Jonas (47), Magnus (47), Kristian (47)

mandag den 19. august 2013

UR 3. kvalifikation gennemføres i Ikast - OPDATERET

1. kval, UR, april 2013
Det planlagte løb i Sallingsund søndag den 25. august er aflyst, men gennemføres i stedet hos Ikast BMX Klub. Dermed får flere kørere mulighed for at hente nogle UR point inden DM i Holeby!

Ikast kørere: Klik her for tilmelding til kommende UR løb (3. kval + DM)

3. kvalifikation under Ungdomsringen (samt evt. JM)

Mødetid: Kl. 11.00, Præstevænget, Ikast. 1. heat køres ca. kl. 13.00.

Følgende Ikast kørere er allerede tilmeldt 3. kval:
  • Anne-Sofie Østergaard
  • Casper Benthin madsen
  • Henrik Fjorback
  • Jonas Pedersen
  • Julie Irene Østergaard
  • Lea Jensby
  • Lenette Jensby
  • Lennart Jensby
  • Lukas Østergaard
  • Magnus Brink Hagelskjær
  • Magnus Fjorback
  • Malthe Fjorback
  • Mathias Mølgaard Zacho
  • Mathilde Rosenkvist Andersen
  • Mikkel Dahl Hansen
  • Nicolaj mølgaard Zacho
  • Patrick Walshe
  • Sebastian Rosenkvist Andersen
Bemærk: Hvis I alligevel er forhindrede, så udfyld en ny "tilmelding" og vælg "Nej" for 3. kval.

DM i Holeby

DM afholdes hos Sydhavs BMX i Holeby.
Læs invitationen her

Klasserne fyldes op så de fleste har mulighed for at deltage. Vi får lister over kvalificerede kørere hurtigst muligt.

tirsdag den 13. august 2013

Klar til efterårs-sæsonen...

Hej alle kørere!

Hermed friske nyheder fra din BMX klub som optakt til efterårets træning og løb.

Sponsorløb tirsdag den 20. august

Tirsdag den 20. august er der sponsorløb, hvor vi blandt andet vil indsamle penge til klubhuset, fornyelse af gate og mange andre spændende projekter i klubben.
Hver kører skal skaffe så mange sponsorkroner per kørt omgang - og så går det ellers løs med BMX i 1 time.
Efter løbet er der præmie til både flest indkørte kroner, og til flest kørte omgange.
Denne aften sælger vi pølser og sodavand til kørere og tilskuere - så husk kontanter.
Dine private sponsorer skal skrives op på din egen "sponsorseddel" som I fik udleveret før sommer.
Mangler du ? - Så klik her for at hente den.

Klubbens generalforsamling, mandag den 28. oktober

Klubbens ordinære generalforsamling afholdes mandag den 28. oktober kl. 19.
Sæt X allerede nu - og hold øje med indkaldelsen i oktober.

Kommende løb

Efterårets løb er allerede godt i gang med Midtjysk Cup - i den kommende weekend køres der Landspokal i Feldborg (klik for tilmelding), og senere venter DM for både Ungdomsringen og DMU.
BEMÆRK: Ungdomsring-løbet den 25. august er stadig tvivlsomt (3. kval + JM), på grund af en ikke-afklaret situation omkring Sallingsund BMX Klub. Hvis løbet ikke gennemføres overvejer vi et lokalt trænings-arrangement.

Kommende træning

Tirsdag den 27. august har vi Feldborg BMX på besøg til en gang fælles træning. Denne aften er der en lun pølse og evt. sodavand til alle kørere... vær med til at give Feldborg baghjul en god aften!
Frem til uge 42 fortsætter træningen tirsdag og torsdag.
Derefter fortsætter træningen om lørdagen fra kl. 10 - 12.

Klubtrøjer

Lige nu er der er udsalg af klubtrøjer: 1 stk. kr. 75,- eller 2 stk. for kr. 100,-
Køb trøjen ved henvendelse til Gitte, Sanne eller Jackie under træning - der er mulighed for kontant betaling...

Hjælp til træningsaftener

En hjælpende hånd er altid godt - og flere hænder er endnu bedre :-)
Til træningsaftener kan man altid hjælpe til ved:
  • Ukrudtsbekæmpelse. Der er sprøjte og redskaber til at hakke tidsler og græs. Banen, parc ferme, trappe etc.
  • Græsslåning. Specielt på skrænterne omkring hop og sving
  • Tømning af skraldespande. Sække skal i containeren på Ungdomsgården
  • Glitte banen. Gruslaget skubbes op på hoppene igen og fordeles med en skraber
  • Feje sving. Gruset fejes væk fra fliserne og tilbage på banen
  • Pudse en klubcykel. Snup en cykel ud af containeren og tør den af for sved og støv
  • Lav kaffe 
På forhånd TAK for hjælpen!
På bestyrelsens vegne

Henrik Fjorback