onsdag den 4. juni 2014

Ikast BMX - Uge 23

Hej alle,
Tirsdagens kørere og forældre fik show leveret af Andreas Wölk
Klar til at køre sving!

Træning grundlovsdag

Containeren er åben for udlån af klubcykler og der bliver arrangeret træning - med forståelse for at mange holder pinse-ferie fra torsdag.
Se flere træningsbilleder.

Landspokal (LP) løb

En rettelse til tidligere information: Landspokal løbene er åbent for alle kørere, og man kan uden problemer køre kun én afdeling. Landspokal løbene slutter med samlet præmiering efter alle 10 afdelinger.
Har du som kører mod på mere modstand end til feks. MidtJysk Cup, så er LP noget for dig! Det bliver ikke større indenfor nationale løb.

Landspokal, 5. og 6. afdeling i Års 14.-15. juni

Bestil overnatning i Års senest den 11. juni ved at skrive mail til Jackie og indbetale pengene på klubbens konto, 7604 1308974.
  • Priser:
    • Campingvogn/autocamper. 250,- kr. for weekenden, 200,- kr for 1 overnatning
    • Telt. 150,- kr. for weekenden, 100,- kr. for 1 overnatning

Landspokal, 7. og 8. afdeling i Skanderborg

Fra Låsby Kro har vi modtaget tilbud om overnatning og buffét til fordelagtig pris når der afholdes LP i Skanderborg den 23.-24. august. Læs mere her.

Næste Midtjysk Cup i Skanderborg

Søndag den 22. juni er det tid til 3. afdeling af Midtjysk Cup - et træningsløb for alle vores kørere, nye og "erfarne". Alle kan køre med, også selvom man ikke har kørt Midtjysk Cup før.
Tilmelding sker gennem DMU, og kræver kun et DMU licensnummer samt et køre-nummer (mangler I et nummer, så henvend jer til Jackie).