tirsdag den 24. juni 2014

Resultater fra Landspokal og Midtjysk Cup...

Så blev Midtjysk Cup, 3. afdeling, kørt i Skanderborg - og igen måtte vi sende en kører hjem før finalerne da William udgik efter et styrt under træningen.

Se samlet resultat af Midtjysk Cup. (se resultater hos DMU)
Se billeder fra dagen i Skanderborg.

Sidste weekend blev der kørt Landspokal, 5. og 6. afdeling i Års - og igen havde vi en god håndfuld kørere med. Indtil videre har 10 Ikast kørere prøvet kræfter med Landspokalen.

Se samlet resultat af Landspokal.

Hos DMU kan man desuden finde resultaterne fra de enkelte afdelinger. Klik her for at se mere.

BMX inspiration - interview med Simone T. Christensen

Se et friskt interview med Simone nedenfor - og hør om OL drømmene.


Læs også en længere artikel i Team Danmarks blad PULS (side 16).



fredag den 20. juni 2014

3. afdeling af Midtjysk Cup i Skanderborg...

Hej alle,
Fra en våd dag i Feldborg, 2. afdeling af MJ Cup

Så er det nu det går løs i Skanderborg, når 3. afdeling af Midtjysk Cup køres hos Skanderborg BMX, Teglgraven 3, 8660 Skanderborg. (køretid ca. 55 min. fra Ikast).

Der er mødetid senest kl. 09.30, og løbsstart kl. 11.00. Husk at komme i god tid da træning på banen starter kl. 09.30.

Se hele programmet her.


Holdlederne er Claus Hansen og Kristian Mørup - så kontakt dem hvis der er spørgsmål til løbssedler eller andet.

Godt løb til alle!

Medbring til løb

  • DMU licenskort
  • Top-klargjort cykel
    • Husk sidenummer på cyklen
  • BMX udstyr, hjelm, benskinner etc.
  • Drikkedunk
  • Tæppe/klapstol til tilskuere
  • Tøj efter vejret (DMI siger sol)
  • Evt. lidt værktøj / ekstra slange
  • Evt. madpakke
  • Evt. penge til brug i diverse slik- og udstyrs-boder

Klargøring til løb


torsdag den 19. juni 2014

3. juli - sidste træning inden ferien - for børn og forældre...

Hej alle,

"Vi er klar!" - er du ?
Så er det snart ferietid!
Torsdag den 3. juli er sidste træning inden ferien :-(
Vi starter igen torsdag den 7. august kl. 18 - 20. 

"Mountainbike" for alle

Torsdag den 3. juli har vi valgt en lidt anderledes træningsaften for alle, både små, store og større :-)

Vi mødes kl. 18.00 som vanligt, men medbring gerne en mountainbike og vandflaske (normal cykel kan også fint anvendes)

Kl. 18.10 er der fælles start fra Ikast BMX klub, hvor vi samlet køre ud på Ikast ruten. Vi regner med at turen ender op i ca. 10-12 km og vi undgår for så vidt mulig de ”store” bakker.
Vi synes det kunne være super hyggeligt hvis mor og far har lyst til at hoppe i et par cykelshorts og cykle med. Jo flere jo bedre.

Er du 9 år eller derunder, er det et krav du følges med din mor/far.

Vi regner med en lille frugtpause på halvvejen.

Der vil være mulighed for træning på banen i begrænset omfang hvis du ikke ønsker at køre med.

Med venlig hilsen
Ikast BMX klub

EM i Roskilde - sidste tilmelding den 24. juni...

Hej alle,

Den 24. juni er det sidste chance for at tilmelde sig EM i Roskilde (11.7 - 13.7).
Danmark kan stille med 32 kørere i hver aldersklasse, så der er plads til mange kørere - også fra Ikast - hvis man har lyst til at prøve et rigtigt stort løb!

Tilmelding via DMU løbskalender.

Se DMU nyheder her.




BMX EM Roskilde 2014 (Enhanced) from Mediafarm ApS on Vimeo.

tirsdag den 17. juni 2014

Fælles træning med Feldborg...

Tirsdagens træning havde besøg fra Feldborg så ca 50 kørere var samlet til flyvende, svedende, grillende BMX kørsel på banen.


Tak for god træning til Feldborg - vi ses til Midtjysk Cup, Landspokal og sikkert mange flere steder!

mandag den 16. juni 2014

Ikast BMX - Uge 25

Hej alle,

Om træning

Tirsdag den 17. juni kommer der kørere fra Feldborg på besøg til fælles trænings-session. Det betyder:
  • Der køres nogen løbs-lignende træning med hele omgange, fri træning og eventuelt stationstræning
  • Der serveres grill-pølser til alle kørere
Torsdag den 19. juni er der normal træning.

Husk lige...

...tilmelding til Midtjysk Cup, 4. afdeling i Skanderborg senest onsdag den 18. juni. Tilmelding som normalt via DMU.
Midtjysk Cup kan køres af alle vores kørere - og der er pokal hvis man deltager i mindst 4 ud af de 5 afdelinger.

Vel mødt hos Ikast BMX!


onsdag den 4. juni 2014

Ikast BMX - Uge 23

Hej alle,
Tirsdagens kørere og forældre fik show leveret af Andreas Wölk
Klar til at køre sving!

Træning grundlovsdag

Containeren er åben for udlån af klubcykler og der bliver arrangeret træning - med forståelse for at mange holder pinse-ferie fra torsdag.
Se flere træningsbilleder.

Landspokal (LP) løb

En rettelse til tidligere information: Landspokal løbene er åbent for alle kørere, og man kan uden problemer køre kun én afdeling. Landspokal løbene slutter med samlet præmiering efter alle 10 afdelinger.
Har du som kører mod på mere modstand end til feks. MidtJysk Cup, så er LP noget for dig! Det bliver ikke større indenfor nationale løb.

Landspokal, 5. og 6. afdeling i Års 14.-15. juni

Bestil overnatning i Års senest den 11. juni ved at skrive mail til Jackie og indbetale pengene på klubbens konto, 7604 1308974.
  • Priser:
    • Campingvogn/autocamper. 250,- kr. for weekenden, 200,- kr for 1 overnatning
    • Telt. 150,- kr. for weekenden, 100,- kr. for 1 overnatning

Landspokal, 7. og 8. afdeling i Skanderborg

Fra Låsby Kro har vi modtaget tilbud om overnatning og buffét til fordelagtig pris når der afholdes LP i Skanderborg den 23.-24. august. Læs mere her.

Næste Midtjysk Cup i Skanderborg

Søndag den 22. juni er det tid til 3. afdeling af Midtjysk Cup - et træningsløb for alle vores kørere, nye og "erfarne". Alle kan køre med, også selvom man ikke har kørt Midtjysk Cup før.
Tilmelding sker gennem DMU, og kræver kun et DMU licensnummer samt et køre-nummer (mangler I et nummer, så henvend jer til Jackie).