lørdag den 21. marts 2015

Ikast BMX - uge 13...

Hej Alle,

Arbejdsweekend den 27.-28. marts

Som tidligere skrevet, så er der arbejdsweekend igen næste weekend.

Der er stadig en række opgaver på banen inden vi er klar til sæsonen (og løb hjemme den 11.-12. april)
- hegn ordnes banen rundt
- parc fermet skal opdeles i båse
- alt muligt andet ...

Kom så meget- eller lidt du kan, 1, 2, 3 timer - én eller to dage

Løbsweekend 11.-12. april

Gevinster til tombola, løbsweekend 11.-12. april

Hjælp os med at skaffe gevinster til vores tombola. Alt har interesse - husk du selv kan risikere at vinde ;-)
Gevinster kan sættes i klubhuset eller afleveres til "Ure og Guld Centret" på Strøget 15 (Sanne Grønbæk).

Hjælper til løbsweekenden

Til løbsweekend har vi brug for hjælpere til salgsboder osv. 

Træningsfri i uge 14 (påske ugen)

Der er ikke officiel træning i uge 14. Banen er som altid åben hele døgnet, eller der er mulighed for sprinter hjemme på vejen. Prøv fx:
- 3 minutters opvarmning med 20 x sprællemand og 5 x englehop
- 5 sprinter, 50 meter
- 2 minutter fri-cykel (læn cyklen op ad en mur, sid på styret og træd i pedalerne, cyklen skal ikke bevæge sig)
- 5 sprinter, 50 meter


lørdag den 14. marts 2015

Licens-kursus for flagdommer, måldommer, starter og træner...

Licens kursus i Harlev G- og TL-licens BMX

Der vil blive afholdt G- og TL-licens kursus i Harlev, ved BMX hallen, Snåstrupvej 7, 8462 Harlev.

Har du lyst til at hjælpe med til løb - så er G-licensen noget for dig!

Dato: Lørdag d. 21. marts kl. 14.00 – ca. 17.00

G- og TL-licens kurset afsluttes med en skriftlig prøve, der skal bestås for at få licensen.

TL-licensen giver mulighed for at være ansvarlig for træning, og man kan samtidigt varetage de fleste officialsopgaver med en TL-licens.

G-licensen giver mulighed for at stå med flag, som starter, eller på målstregen til løb.

Krav til kursisten: Du skal medbringe blyant og en kopi af seneste reglement (2015).  Reglementet kan downloades fra DMU her.

Underviser: Joy Nordkvist.

Tilmelding: Senest tirsdag den 17. marts (klubben skal tilmelde den 18. marts)

Klik her for at tilmelde dig!
Flagdommer Kristian på arbejde i Hedensted

onsdag den 4. marts 2015

Ikast BMX - Uge 10...

Hej alle!

Hermed sidste nyt fra klubben.

Sidste indendørs træning søndag den 8. marts


- og sidste lørdags-træning på lørdag den 7. marts

Tirsdags- og torsdagstræning starter den 10. marts

Fra tirsdag den 10. marts, til og med torsdag den 26. marts træner vi fra kl. 17 - ca. 18.30.

Fra og med tirsdag den 7. april træner vi fra kl. 18 - 20 på tirsdage og torsdage.

Følg også med i kalenderen.

DCU licens til internationale løb

På grund af krav fra UCI skal man til alle internationale løb have en licens hos Dansk Cykle Union. Denne licens er gratis, men skal bestilles i god tid inden løb.
En DCU licens er ikke et krav til løb i Danmark, herunder Landspokal, Midtjysk Cup, DM og JM.

Som sidste år har vi igen frugtordning for alle kørere. 
Prisen er kr. 100,- for hele sæsonen. Betaling skal ske kontant til Gitte Hagelskær ved træning.