lørdag den 20. juni 2015

BMX i Baku 2015 European Games...

Midtjysk Cup 5. afd., Østjysk BMX
Ved de første europæiske lege har Danmark 3 BMX kørere med, ud af i alt 48 BMX atleter.
(Simone Christensen, Klaus Bøgh og Niklas Laustsen)

Som for andre større internationale konkurrencer, så køres der både tidskørsler og traditionelt BMX race med 3 indledende motos.

Der køres fredag den 26. juni (tidskørsler) - søndag den 28. juni (finaler).

Se tidspunkter for konkurrencerne her

Se de danske atleter her

Se med live hos BMXLive.tv  - Eller se Youtube kanalen fra Baku (også bagefter)

Se med og nyd nogle af de bedste BMX kørere i aktion!


torsdag den 18. juni 2015

Ikast BMX - Uge 26...

Hej alle,
Iben og Julie på podiet

Hermed nyt fra klubben frem til sommerferien.

Træning den 23. juni (Skt. Hans aften)

Der trænes kort og intenst fra kl. 18 - 19 pga. Skt. Hans aften.

DM hos Dragon, Hadsund, 4.-5. juli

Den 4. - 5. juli afholdes der DM i BMX, hvor alle med en smule løbserfaring kan deltage.

Klik her for online tilmelding (senest den 1. juli)


Tilmelding til camping, DKK 300,- kan ske til Gitte Hagelskær via Facebook. Campingpladsen er åben fra fredag kl. 17 - søndag.

Sommerferie

Der holdes sommerferie i uge 28 - 29 - 30.


søndag den 14. juni 2015

Midtjysk Cup afsluttet...

I blæsende solskin blev Midtjysk Cup afsluttet i Hedensted.
De fleste kørere havde allerede prøvet kræfter med banen hos Østjysk BMX til lørdagens jubilæumsløb, og det var måske med til de mange gode placeringer og motos til alle kørere.





lørdag den 13. juni 2015

Sidste Midtjysk Cup i Hedensted...

Søndag går det løs med sidste Midtjysk Cup i Hedensted.
Adresse: Årupvej 4, Hedensted, Danmark
Opvarmning starter 9.30, så kom i god tid, ca 9-9.15.

Se programmet for dagen her.

Som sædvanligt skal hver klub - også Ikast - stille med flagdommer til et sving mens der køres løb. Hvis der er 2-3 stykker, så er det en super tjans med god udsigt og et vågent øje på banen.

Medbring til løb

  • DMU licenskort
  • Top-klargjort cykel
    • Husk sidenummer på cyklen
  • BMX udstyr, hjelm, benskinner etc.
  • Drikkedunk
  • Tæppe/klapstol til tilskuereDMIsigerskyer
  • Evt. lidt værktøj / ekstra slange
  • Evt. madpakke
  • Evt. penge til brug i diverse slik- og udstyrs-boder


lørdag den 6. juni 2015

Gode indledende motos fra Ikast kørerne...


Der bliver kørt stærkt til Europa League i Bjerringbro - og det er fantastisk at vores lokale kørere, Patrick, Jonas, Magnus og Steen kan blande sig med de forreste.
Senere venter seminifinalerne og måske finaler -  og så skal Fillip køre sine indledende motos.